Mytologi og oldtidens søfarer
Som med meget andet i Grækenland, daterer landets maritime historie tusinder af år tilbage. Samtlige af oldtidens civilisationer har deres egen historie om søfart, udforskning og handel. En del af charmen ved at sejle i Grækenland er, at levn fra denne oldgamle historie findes overalt. Samtidig gør tanken om, at dit græske charter følger de samme ruter som oldtidens handelsmænd, oplevelsen til noget helt specielt.
Europas første sømænd
De første tegn på sejlads i Grækenland er fra den præhellenske minoiske kultur. Minoiske handelsmænd fra Kreta var aktive i det østlige middelhav omkring 1600 f.Kr. Her handlede de med kobber og bronze, og havde tilsyneladende lært en del fra oldtidens oprindelige sømand: Fønikerne.
Denne viden om søfart var, formentlig, præget af Dorerene, som invaderede Grækenland i 1200 f.Kr. og indførte jernalderens teknologi i den mørke tid (1200 til 800 f.Kr.)
Maritim mytologi
En af de tidligste historier om søfart i vesten, er historien om Odysseus, eller Ulysses, den oldgræske konge af Ithaka, hvis eventyr til søs blev beskrevet i Homers episke digt: Odysseus. Selvom man mener at Odysseus og Iliaden blev udgivet omkring 800 f.Kr., finder de begge sted under den Trojanske krig (1194 til 1984 f.Kr.). Før det græske alfabet og skrift var opfundet. Ifølge den episke historie oplevede Odysseus på de 10 år det tog ham at vende hjem fra de Trojanske krige mange eventyr og farer undervejs: han slog kykloperne, satte sig imod vindguden Aiolos vilje, stødte på sirener samt andre mytologiske monstre og blev holdt som fange af Kalypso, før han endelig vendte hjem.
En anden episk sejlhistorie fra græsk mytologi handler om en gruppe af helte som, under den Trojanske krig, fulgte Jason til Kolkis på hans færd efter den gyldne fleece. Mandskabet blev kendt som Argonauterne, et navn taget fra deres skib, Argoen som selv var opkaldt efter dets skaber: Argus. Oldtidsskibet er i dag blevet genskabt, og du finder kopien i den græske by Volos, hvor det siges at Jason drog ud fra.
Disse oldtids søfarer besejrede havene i den tro, at idet en mand drog til søs var han ikke længere i sin egen magt. Af æresfrygt for havets magt troede man, at det var under havguden Poseidons kontrol. Man ofrede ved Poseidons tempel før hver rejse i den tro, at hans vrede til en hver tid kunne gøre sømand selv til ofre.
Triremernes æra
Ved indgangen til den arkaiske tid (800 til 480 BC) var det græske trierer den mest almindelige skib i middelhavet, drevet af kraften på roere og sejl. Ifølge arkæologiske fund, var denne type skib en banebrydende teknologisk opfindelse. Det 40 meter lange sejlskib blev først opfundet af Korintherne omkring 700 f.Kr. De behøvede 150 mænd bare til at føre årerne. Hver side af skibet ville have tre rækker af roere. Disse var oprindeligt slaver, men blev senere gjort til frie mænd. Trierer krigsskibene dominerede det østlige Middelhav i over 1000 år, i den klassiske (480 til 338 f.Kr.) og den Hellenske (338 til 146 f.Kr.) tid.
Igennem tiderne voksede det lokale landbrug og blev produktivt nok, at understøtte sø handel. Derved blev græske kolonier etableret i Nordafrika og i det sydlige Middelhav, alt sammen med vindens kraft! Oldtidens handelsmænd rejste med fragtskibe, som skulle bære en hel del vare, selvom de ikke var lige så hurtige som triremerne. På grund af Grækenlands bjergrige landskab, foregik meget domestik handel også til søs.
Det var utroligt svært at sejle i modvind med datidens sejl, og sejlads foregik derfor som regel i medvind, på de traditionelle ’handelsvinde’. Selv i medvind sejlede de gamle handelsskibe blot omkring 5 knob, hvorimod krigsskibe kunne komme på på en hastighed af 14 knob. Fragtskibe bar på mange forskellige vare så som vin, hvede, olivenolie, parfume, glasvarer (kopper, vaser osv.), smykker og tøj, slibesten og metal værktøj. Maritim handel var således med til at sprede græsk kultur og civilisation i den vestlige del af verden.
Skiftende design
I de arkaiske og klassiske perioder vejede de fleste skibe omkring 150 tons. Senere, i den hellenske periode (388 til 146BC) blev de letter trierer skiftet ud med større krigsskibe i datidens flåder. Behovet for den større penteconter kom først og fremmest fra den større krigsoprustning, som skibet skulle bære for at kunne kapre og bekæmpe andre skibe når Grækenland tog i krig. De større skibe havde to eller tre master, og kunne derved bære flere sejl og få ekstra kraft fra vinden.
For mindre flåder var trirerne fortsat det mest populære skib, og blev forsat brugt sammen med de større krigsskibe på grund af deres gode manøvrerbarhed. Triererne spillede en stor rolle i de persiske krige, skabelsen og af det Athens maritime imperium, og sammes fald i de peloponnesiske krige.
Trekantede sejl blev gradvist udviklet under den Sene Republik omkring 50 f.Kr. Sejlet stammer formentlig fra de græske ’brail’ sejl, som samles på én side. Trekantede sejl supplerer normale kvadratiske sejl og fik navnet ’lateen’ sejl, da deres opfindere talte latin. Lateen sejl var en stor fordel, da de kunne bruges til at hakke ind imod vinden samt til at få mere kraft og fart ud af svagere vinde.
